Honning – naturlig sødme i hver dråbe

Rejsen for et glas honning begynder, når bierne besøger blomsterne og samler nektar. Honningbierne opbevarer nektaren i deres honningmaver, hvor enzymer begynder at nedbryde sukkerstofferne. Når bierne vender tilbage til bistadet, overfører de nektaren til andre bier, som fortsætter arbejdet ved at blande den og tilføje flere enzymer. Herefter lagres nektaren i cellerne på vokstavlerne. Bierne ventilerer cellerne med deres vinger for at fordampe overskydende vand, indtil indholdet er under 20 % vand. Når vandprocenten er under 20%, forsegler bierne cellerne, og vokstavlen er klar til slyngning i biavlerens slyngerum. Efter slyngning røres nektaren for at knuse sukkerkrystallerne og skabe en cremet, smørbar honning. Når honningen har den perfekte konsistens, tappes den på glas og er klar til at nå ud til jer.

Honning er et af de få naturlige fødevarer, der næsten ikke har nogen udløbsdato. Hvis honning opbevares korrekt i en lufttæt beholder og på et tørt sted, kan den holde sig i årevis uden at blive dårlig. Honning har en lav vandprocent og et højt sukkerindhold, hvilket gør det svært for bakterier og mikroorganismer at vokse. Dog kan honning krystallisere over tid, men det påvirker ikke holdbarheden eller sikkerheden ved at spise den. Hvis honning er krystalliseret, kan den let genopvarmes forsigtigt for at blive flydende igen.

Honning i te er ikke kun velsmagende, men kan også have gavnlig egenskaber for helbredet. Honning kan lindre ondt i halsen, støtte immunforsvaret med sine antioxidanter og give et naturligt energiboost. Dog er det vigtigt, at teen ikke er for varm, da høje temperaturer kan ødelægge honningens gode enzymer og næringsstoffer. Sørg for, at teen er kølet ned til under 40 grader, før du tilføjer din honning, for at bevare de værdifulde sundhedsfremmende egenskaber. Nyd din te og mærk velværet fra kvalitetsråvarer, der styrker kroppen.

Honning krystalliserer, fordi den indeholder mere sukker, end den kan opløse. Honning består hovedsageligt af to typer sukker: glukose og fruktose. Glukose har en tendens til at danne krystaller, mens fruktose forbliver flydende. Når glukose adskilles fra væsken og begynder at danne små krystaller, bliver honningen mere fast. Temperatur spiller også en rolle: honning krystalliserer hurtigere ved kølige temperaturer. Krystallisering er en naturlig proces og påvirker ikke honningens kvalitet eller smag. Hvis du ønsker at gøre krystalliseret honning flydende igen, kan den forsigtigt opvarmes i et vandbad.