De 3 bedste bivenlige tiltag på min ejendom

Jeg har lavet mange tiltag på min ejendom for give produceret og sommerfuglene de bedste forhold. Men her vil jeg give mine 3 bedste tiltag baseret ud fra mine oplevelser

Intro.

Efter jeg begyndte at have honningbier i haven og specielt efter jeg fik øjnene åbnet for de vilde bier og ikke mindst deres kamp for overlevelse, begyndte der også en stigende interesse for blomster. Så hvert år bliver der plantet nye blomster og de bliver udvalgt ved at søge på internettet, igennem bøger eller ved at besøge diverse haver. Netop det at besøge haver er noget jeg elsker, da det både giver inspiration, men man får også bevis for hvilke planter bierne elsker ved at se hvor stor aktivitet der er. Alt den viden jeg samler sammen kommer igennem mit indre finmasket si og det der kommer igennem er det jeg prøver i min have. Kan desværre ikke prøve alt med det samme, så jeg bliver nødt til at udvælge det jeg synes passer bedst ind i min have og giver bedst værdi for bier og sommerfuglene. Det betyder også jeg har gjort en del erfaringer med de forskellige blomster jeg har plantet og generelt har både bier og jeg været tilfredse med det hele, men alligevel har jeg prøvet at finde de 3 ting som både bier og jeg har været mest glade for og som med garanti også vil give glæde hos jer og de bier du har i haven.

Lavendler.

Jeg har både plantet lavendler i min bigård og rundt mit hus og er en blomst som både jeg og bierne nyder stor glæde af. Lavendel er en utrolig nem plante og hos os passer den af sig selv. Hvert år kan vi se at de vokser sig større og større til glæde og gavn for bierne. Her om sommeren er der hektisk aktivitet specielt af humlebierne i vores lavendler og når jeg sidder på terrassen og spise aftenmad, kan man let blive distraheret af det flotte syn man ser. I bigården står lavendlerne lige op af bistaderne, men trods det er det ofte de vilde bier og sommerfugle der nyder godt af dem. Hvis man har en lille have, en lille økonomi og minimal erfaring med havearbejde, vil jeg klart anbefale at plante lavendel. Det eneste det kræver er at man tager en tur i plantecenter og får den gravet ned. Så klare lavendlen resten og hver år kan du nyde at den vokser og at de vilde bier får glæde af den.

Krokus.

Generelt elsker jeg forårsløg af 3 grunde. For det første så glemmer man at de er der. Enten planter man dem om efteråret og glemmer dem i løbet af vinteren eller så går der et helt år hvor man har en masser tid til at glemme alt om dem. Derfor bliver jeg altid positiv overrasket og glad når jeg ser dem kommer op af jorden. For det andet så giver de noget farve til den vintertrætte natur og minder om at det farverige forår er på vej. For det tredje så de vigtige fødekilde for bierne, da det er meget begrænset med nektar i det tidlige forår. Men af alle forårsløg er netop krokus min favorit og fås i mange forskellige farver. I min frugthave har jeg allerede plantet en del, men er slet ikke færdig da jeg ønsker et helt tæppe af forskellige farvet krokusser. Så hvert år bliver der købt nye krokusser og plantet sammen familien. For det er netop noget man kan gøre sammen med børnene ved at lade dem kaste dem ud og så plante dem der hvor de lander. Så har børnene også noget at glæde sig til, men det kræver at man holder børnene lidt i kort snor og har et godt øje, for ellers kan løgene godt forsvinde i græsset.

Marken.

Til min ejendom hører der en lille mark til, hvor planen egentlig var at der skulle gå dyr på. Den plan er aldrig blevet til noget, så derfor valgte jeg for et par år siden at få naboen til at pløje og harve marken for derefter selv at plante den til med bivenlige blomster. Det første år var en kæmpe succes og der var lige så heftig aktivitet, som da statsministeren lukkede landet ned under corona og folk havde travlt med at hamstre toiletpapir. Men allerede året efter forsvandt en del blomster og langsom begyndt brændenælderne at tage over, for at det til sidst endte med en skov af brændenælder. Det var ikke hvad jeg ønskede, så jeg begyndte at gå nogle lange ture med min græsslåmaskine for at holde brændenælderen ned og i år er jeg begyndt at se frugten af det arbejde. 1/3 del af marken har jeg ikke slået i år og den har været fyldt med med masser af kællingtand og kløver til glæde og gavne for bier og sommerfugle. Jeg har så valgt i år at supplere med nogle blomster jeg har købt for at krydder det med lidt farver og variation. De sidste 2/3 af marken har jeg slået selektivt hvilket vil sige at brændenælde og højt græs er blevet slået, men blomster som for eksempel honningurt og hjulkrone er blevet undveget i håb om at de kan sprede sige. Så jeg er ikke færdig med projektet, men allerede nu er både bier og sommerfugle glade for det der er, så der er håb for at det bliver rigtig godt når der komme styr på brændenælderne.

Afslutning.

Både lavendler og forårsløg er både billige at anskaffe og nemme plante at passe, så det er helt klart noget jeg vil anbefale at man får i sin have. Det er dog ikke alle der har en mark, men skulle man have økonomien til det så kan jeg kun anbefale at man køber en og lave den om til en bivenlig oase. Men de fleste har en græsplæne og her kan man vælge at lade være med at klippe den eller lave nogle område hvor man kører udenom, så man får en blanding af flot nyklippet græsplæne og lidt vild natur. Hvis man kun får højt græs, kan man skrabe det øverste græs væk og plante nogle bivenlige frø for at hjælpe det på vej. Men græs er en grøn ørken for vilde bier og sommerfugle, så jo mindre vi får af det jo bedre vil det være for biodiversitet. Men det er ikke alle der dele den holdning, så det er også vigtig at man tager dialogen og måske starter stille og roligt ud. Som regel er folk modstander fordi de godt lide det velkendte og ikke føler sig tryg ved det ukendte. Så hvis starter til og roligt og hvis folk hvad en uklippet græsplæne kan, er jeg sikker på at vi vil få mange flere med på rejsen mod mere biodiversitet. Så opfordringene herfra skal være at plante en masse blomster, for det vil både du og insekterne blive glade for.