Overnight oats med vanilje og hindbær

Simpel, hurtig og lækker morgenmad. Laves dagen før og kan både nydes hjemme, på farten eller i pausen på arbejde

Beskrivelse:

Uanset om man foretrækker at sove længe om morgenen eller har travlhed i morgentimerne med små børn, er denne morgenmad ideel. Den kan forberedes dagen før, tager kun 5 minutter at blande sammen, og hvis man bruger et af mine honningglas, kan den også nemt tages med på farten.
Hvis du ikke ved, hvad du skal bruge dine honningglas til, kan du prøve at lave denne lækre morgenmad i dem. Det gør det også nemmere at få alt honningen ud uden besvær. Dog kan det være en god idé at reducere mængden af tilsat honning lidt, medmindre du har en sød tand.

Opskrift:

• 50g havregryn
• 50g frosne hindbær
• 1. spsk. chiafrø
• 1/2 tsk. vaniljepulver
• 1 spsk. flydende honning
• Halv moden banan
• 1 dl mælk

Fremgangsmåde:

Kom det hele i en dyb tallerken, et honningglas eller et patentglas og rør det godt rundt. Sæt det på køl natten over og næste dag er det klar til at blive spist. Kom eventuel nogle frisk bær eller hakkede mandler på toppen.

Velbekomme

Køb honning her