Det er nu eller aldrig for de vilde bier!

Tilbageblik.

Allerede i 1929 skrev zoologen Carl Jørgen Wesenberg-Lund i en kronik i Politikken, at der var en markant tilbagegang i både antal og i diversitet af vilde bier. I følge Århus universitet rapport “VILDE BESTØVENDE INSEKTER OG VIRKEMIDLER” var hans svar til denne tilbagegang…. “ganske enkelt, nemlig at der var færre blomstrende planter af interesse for bierne i landskaberne. Det var især den stigende andel af korn i sædskifterne, han så som en væsentlig årsag, men også at det, vi i dag kalder småbiotoper, så som gravhøje og krat med blomstrende træer og buske, blev sløjfet, at enge blev slået hyppigere og lige inden blomstring, samt at store hedearealer var groet til i bjergfyr.”(1) Men trods advarslen allerede dengang, har vi ikke rigtig gjort noget ved det, med det resultat at vores vilde bier er i kraftig tilbagegang. I følge den danske rødliste der blev lavet i 2019, blev der registeret 292 vilde bier i Danmark og af dem var kun 56% livskraftige. Det vil sige vi er i risiko for at miste lidt under halvdelen af vores bier, hvis i ikke får trukket håndbremsen på denne udvikling. Heldigvis kan vi gøre noget og der er lavet nogle rapporter der har undersøgt hvad de bedste redskaber er i vores værktøjskasse.

Naturarealer.

Et af de redskaber vi skal bruge er i følge rapporten “VILDE BESTØVENDE INSEKTER OG VIRKEMIDLER” fra Århus universitet bevaringen af de naturarealer vi har, samt eventuel udtager landbrugsjord til ny natur. Baggrunden for denne konklusion er, at selvom de vilde bier har brug for en masse nektar og pollen, så har de også brug for uforstyrret område hvor de kan etablere redepladser. I rapporten skriver de at blomsterstriber kan være et godt supplement i forhold til vilde bestøvende insekter, men at det på ingen måde kan erstatte vedvarende naturarealer. Så vi skal sørger for nogle område, hvor vi mennesker forstyrre mindst muligt og hvor den pleje der skal være af området tager udgangspunkt i biernes behov. Det er kun noget der kan ske hvis vi lægger pres på vores politikker, så det ikke kun bliver ved snakken om at sikre biodiversitet, man at der faktisk også kommer noget handling bagved.

Haven.

Noget vi selv skal kan gøre, hvor vi ikke er afhængig af politikker, er at tænke og plante bivenligt i vores haver, altankasser og marker. Om efteråret kan man plante en masse forårsblomster i haven, så bierne har noget i det tidlige forår. Selv synes jeg at krokusser er en fantastisk smuk lille plante, der fås i mange flotte farver og virkelig kan give noget kulør til den vintertriste have. Pil er en anden dejlige plante i det tidlige forår, som både kan bruges til hegn og pilehytter, samtidig med at den er nem at plante. Hvis man ikke er til så meget fysisk arbejde, kan man også lade plæneklipperen stå og se alle de skønne mælkebøtter blomstre. Så længe de er gule giver de glæde for bierne og skaber ikke problemer i resten af haven. Der er masser af muligheder for at være bivenlig i sin have, men hvis jeg skulle komme med et sidste godt råd, så er det at plante frugttræer og/eller frugtebuske. Både børn og voksne elsker at gå på rov efter frisk bær og frugter i haven og der findes ikke noget bedre end hjemmelavet marmelade eller grød. Hvis man gerne vil have flere bivenlig tips, kan man enten følge mig på facebook eller instagram.

Biavl.

Nu har jeg skrevet meget om hvad andre kan gøre for bierne, men jeg er selvfølgelig også nødt til at kigge indad. For der er ingen tvivl om at der er knaphed om ressourcerne, hvilket har medført en heftig debat om honningbier udkonkurrer vilde bier. Men som jeg tidligere har nævnt handler det ikke kun om ressourcer, men også om redepladser. Så jeg synes faktisk det er fint, at det ikke er tilladt at sætte bistader op i vores nationalparker, netop fordi det giver de vilde bier redepladser og nektar. Det har også haft den konsekvens at det næsten er umuligt at producere økologisk honning i Danmark, men det kan vi undvære hvilket man ikke kan sige om de vilde bier. Derudover skal vi have kortlagt de steder, hvor de mest udrydningstruet bier lever, så vi som biavlere kan undgå at sætte bistader op i netop de område. Så jeg tror at vi som biavlere både skal være mere opmærksom på hvor vi sætter bistaderne op og hvor mange bistader vi sætte op.

Fremtiden.

Hvis vi gør det, samtidig med at vi skaber bedre vilkår for bierne ved at øge mængde af nektar og sikre flere redepladser, så tror jeg på at vi i fremtiden også kan producere honning her i landet. Vi har trods alt produceret honning i mange generationer herhjemme, så jeg synes også vi som erhverv har en berettigelse i fremtiden. Derudover er biernes produkter fantastiske ikke kun som fødevare, men også som natur medicin og det vil være en skam ikke at have de ressourcer tilgængeligt i fremtiden. For hvis vi ikke producere det herhjemme, så gør de det i udlandet hvor der måske ikke er den samme respekt for bierne og naturen. Vi har før vist at vi i fælleskab kan skabe store resultater, og hvis det lykkes vil vi være et forgangsland for andre. Desværre er der lige nu nogle steder, hvor tonen er meget hård og på ingen måder konstruktiv, og det er noget der absolut ikke gavner vilde bier og dansk biavl. Så lad os alle løft denne opgave og hver med til at sikrer vilde bier til den fremtidige generation.

Kilder.

1. Citatet er fra Århus Universitets rapport “VILDE BESTØVENDE INSEKTER OG VIRKEMIDLER” kapitel 2.1 side 8
Rapporten “VILDE BESTØVENDE INSEKTER OG VIRKEMIDLER” findes her: https://dce2.au.dk/pub/SR427.pdf