Er der fødekonkurrence mellem honningbier og vilde bier?

Refleksioner

Kort efter jeg begyndte som biavler, indså jeg, at vi befandt os midt i en biodiversitetskrise, hvor op til halvdelen af de vilde bier stod til at gå tabt. I min søgen efter årsager stødte jeg ofte på påstanden om fødekonkurrence mellem mine honningbier og de vilde bier. Det fik mig til at føle en vis skyld, da jeg på ingen måde ønskede at forværre situationen for de vilde bier blot på grund af min passion for honning. Med kontroversielle holdninger om dette emne var det udfordrende for mig at afgøre, hvad der var sandt. I stedet for at granske en masse meninger valgte jeg at observere min egen have. Her så jeg masser af humlebier i lavendlerne og sommerfugle på marken. Dette stod i kontrast til, hvad en forening her i Danmark hævdede, nemlig at honningbierne støvsugede alt nektar og pollen, hvilket betød, at vilde bier ikke kunne trives. Det gik op for mig, at fødekonkurrencen mellem mine honningbier og de vilde bier måske slet ikke var så stor, som man ofte hører.

Hjalte Calberg Ro-Poulsen.

Derfor var det også spændende at høre foredraget med Hjalte Calberg Ro-Poulsen fra Københavns Universitet om hans forskning omkring vilde bier og honningbier på hede og græsarealer. Han valgte disse områder, da de udgør de vigtigste habitater for vilde bier i Danmark, og hvis honningbierne er talrige i disse områder, kan det have en negativ effekt. Han gjorde spændende opdagelser i sin forskning og præsenterede nogle interessante resultater. Selvom han fremhævede sine resultater, påpegede han også behovet for yderligere forskning og understregede, at resultaterne ikke kan generaliseres uden videre. Dette synspunkt deler jeg fuldt ud, især når vi tænker på de vilde biers situation. Vi har ikke råd til at begå fejl eller træffe forkerte beslutninger.

Resultaterne.

På 42 græs- og hedearealer samlede Hjalte Calberg Ro-Poulsen og hans kolleger en betydelig mængde bier. I maj fangede de 953 bier, hvoraf kun 9 var honningbier. I juli fangede de 2944 bier, hvoraf 151 var honningbier. Selvom antallet af honningbier ikke var stort, rejser det spørgsmålet: hvor er de, hvis de ikke er her? Jeg spekulerer på, om mange af honningbierne i maj var ude i rapsmarkerne, og i juli kunne de være at finde på hvidkløvermarker eller måske i brombærkrattene. Hjalte Calberg Ro-Poulsen og hans team forsøgte også at etablere 10 bifamilier i to af områderne for at undersøge, hvor stor en honningbi population der ville være. De fandt kun 3 honningbier i det ene område, og historien gentog sig i det andet område. Ro-Poulsen mener, at græsarealer ikke er attraktive for honningbierne i vores landbrugsland, dels fordi de udgør en lille del af landskabet, og dels fordi der er en overvældende mangfoldighed af forskellige blomster.

Konklusion.

Baseret på disse studier tyder det ikke på, at der er nogen betydelig konkurrence mellem honningbier og vilde bier. Derfor synes det heller ikke at være hensigtsmæssigt at forbyde opstilling af bistader i naturområder, da honningbierne alligevel primært flyver ud til landbrugslandet. Dette studie glæder mig på mange måder, da det betyder, at jeg med god samvittighed både kan fortsætte med at producere lækker honning og inspirere jer til at skabe en mere bivenlig hverdag. Dog, som nævnt tidligere, kræves der yderligere forskning på dette område, og jeg mener heller ikke, at det er repræsentativt at basere konklusioner kun på forsøg udført i to områder. Dette studie udgør blot en brik i det større puslespil omkring sameksistensen mellem honningbier og vilde bier. Det kan bidrage til at give os et mere helhedsorienteret overblik og de nødvendige værktøjer til at hjælpe de vilde bier.

Afsluttende bemærkning.

Formålet med dette oplæg er at illustrere, at der er to sider af samme sag. I behøver ikke at føle den samme dårlige samvittighed, som jeg gjorde i starten, fordi nogle insisterer på, at honningbier udkonkurrerer de vilde bier. I kan nyde jeres honning med god samvittighed og glæde jer over naturens sødemiddel. Jeg fastholder stadig, at honningbien ikke er selve problemet, men snarere den måde, vi har forvaltet vores danske natur på. Den eneste måde, vi kan løse dette på, er ved at samles og alle bidrage en smule til støtten af de vilde bier. På den måde kan vi i fællesskab bekæmpe biodiversitetskrisen i Danmark.
Vil man se hele foredraget kan man se det her: https://fb.watch/ruprPcbeZ-/